Elevkompagniets handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
1.1. CVR: 36236019
1.2. Asger Rygs Gade 9, 1727 København V
1.3. E-mail: info@elevkompagniet.dk
1.4. Telefon: +45 51 94 69 00
2. Priser og produkter
2.1. Alle priser på elevkompagniet.dk er i DKK inkl. moms, medmindre andet er angivet.
2.2. Vi tager forbehold for trykfejl, tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.
2.3. Priserne afhænger af bestillingens størrelse, og de gældende prisintervaller kan findes på elevkompagniet.dk.
3. Ordrer og betaling
3.1. Ordrer igangsættes efter klassen har startet produktionen ved at trykke på 'start produktion' under klassebestilling.
3.2. Elevkompagniet accepterer bankoverførsel, MobilePay, Dankort, VISA og MasterCard.
3.3. Alle kortoplysninger bliver overført sikkert og krypteret via SSL til vores betalingsindløser. Elevkompagniet opbevarer ingen kortoplysninger.
4. Produktion og levering
4.1. Varer købt på elevkompagniet.dk sendes med forskellige fragtfirmaer, afhængigt af destinationen.
4.2. Elevkompagniet kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser hos pakkedistributøren.
4.3. Repræsentanter, der betaler samlet for hele bestillingen, får gratis fragt og ekspedition til Danmark.
4.4. Ved individuel betaling tillægges fragt- og ekspeditionsomkostninger.
5. Leveringsgaranti: Leveret før studieturen eller pengene tilbage
5.1. Hvis studieturstrøjerne ikke leveres før afrejsen, refunderer Elevkompagniet købsbeløbet.
5.2. Følgende betingelser skal alle være opfyldt:
- Bestillingen skal være oprettet med henblik på at købe studieturstrøjer.
- Trykoptegningen skal være godkendt og bestillingen sat i produktion mindst 14 arbejdsdage før afrejsen.
- Den oplyste afrejsedato skal være korrekt.
- Fragtselskabet skal kunne levere pakken på den angivne adresse.
- Pakken skal leveres til Sjælland, Fyn eller Jylland.
- Du skal kunne dokumentere afrejsedatoen.
5.3. Elevkompagniet kan afvise hele eller dele af din bestilling, hvis produkterne vurderes ikke at kunne leveres inden afrejsedatoen.
6. Efterbestillinger
6.1. Elevkompagniet accepterer efterbestillinger op til et år efter den oprindelige bestilling er afsendt, såfremt tryk fra den oprindelige bestilling stadig er på lager.
6.2. Efterbestillinger tillægges fragt- og ekspeditionsgebyr.
7. Fortrydelsesret og returnering
7.1. I henhold til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3, gælder fortrydelsesretten ikke for varer, der er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Da alle produkter hos Elevkompagniet produceres individuelt efter kundens valg af tryk, farver og størrelser, frafalder fortrydelsesretten i det øjeblik produktionen igangsættes.
7.2. Forarbejdede varer købt på elevkompagniet.dk kan ikke returneres eller byttes.
8. Reklamationer
8.1. Der er 2 års reklamationsret på alle varer købt på elevkompagniet.dk, såfremt varens mangel ikke skyldes fejlagtig eller skadevoldende brug.
8.2. Elevkompagniet vurderer, om varen skal repareres, ombyttes eller refunderes, afhængigt af situationen.
8.3. Reklamationer skal fremsættes senest 14 dage efter, at manglen er opdaget, ved at kontakte Elevkompagniets kundeservice, der herefter sender en returlabel.
9. Materialer og rettigheder
9.1. Før du sender din bestilling til Elevkompagniet, skal du sikre dig, at du har alle nødvendige rettigheder til det anvendte materiale (fx logoer, trykmotiver, skrifttyper).
9.2. Elevkompagniet kan opbevare materialet på ubestemt tid og anvende det til ethvert formål, herunder markedsføring, andre bestillinger og som inspiration til andre brugere af Elevkompagniet.
9.3. Du kan til enhver tid informere Elevkompagniet om, at materialet skal behandles som fortroligt, og vi vil ikke bruge det uden samtykke.
10. Prøvepakker
10.1. Formålet med prøvepakkerne er, at du og dine klassekammerater kan se og prøve Elevkompagniets varer før den endelige købsbeslutning.
10.2. Ved bestilling af prøvepakken hæfter du for alt indhold og sikrer, at varerne returneres i samme stand som ved modtagelsen.
10.3. Du har 7 dage til at returnere prøvepakken med den vedlagte returlabel. Hvis varerne ikke returneres til tiden uden forudgående aftale, kan Elevkompagniet opkræve betaling svarende til varernes udsalgspris.
10.4. Hvis en anden klasse eller afdeling på samme skole eller virksomhed har bestilt en lignende prøvepakke, accepterer du at videregive din prøvepakke internt. Elevkompagniet vil udlevere kontaktoplysninger, så I kan koordinere overdragelsen.
11. Individuel betaling
11.1. Ved individuel betaling tilmelder hver elev sig og betaler sin egen andel direkte via et personligt betalingslink.
11.2. Betalingen er bindende, når den er gennemført. Tilmeldingen kan ikke fortrydes, da produktet fremstilles individuelt.
11.3. Repræsentanten er ansvarlig for hele bestillingen og kan løbende ændre trykmotiv, design og andre bestillingsindstillinger, både før og efter individuelle betalinger er gennemført.
11.4. Elevkompagniet kan ikke holdes ansvarlig for ændringer foretaget af repræsentanten efter elevers betaling er gennemført.
11.5. Elever, der ikke betaler inden deadline, indgår ikke i den endelige bestilling. Elevkompagniet kan ikke holdes ansvarlig herfor.
11.6. Individuelle betalinger tillægges fragt- og ekspeditionsomkostninger, jf. afsnit 4.4.
12. Persondata
12.1. Elevkompagniet indsamler personoplysninger i forbindelse med brug og køb af varer på elevkompagniet.dk, herunder: navn, e-mail, telefonnummer, forsendelses- og faktureringsadresse, specifikationer og log vedrørende bestillingen samt beskeder og samtaler mellem dig og Elevkompagniet.
12.2. Alle personoplysninger overføres krypteret til serveren, behandles fortroligt og lagres sikkert. Kodeord lagres krypteret.
12.3. Alle ansatte og serviceleverandører hos Elevkompagniet har adgang til dine data i det omfang, det er nødvendigt for at ekspedere din bestilling og yde support. Dette inkluderer bl.a. vores betalingsindløser, som modtager de nødvendige betalingsoplysninger for at gennemføre transaktioner.
12.4. Dine oplysninger kan blive videregivet til tredjepart med henblik på indsamling af bedømmelser af vores varer og services.
12.5. Kontaktoplysninger kan deles internt på samme skole, organisation eller virksomhed.
12.6. Du har som registreret bruger ret til indsigt i, rettelse af og sletning af de oplysninger, vi har om dig ved at kontakte info@elevkompagniet.dk.
13. Cookies
13.1. Når du bruger elevkompagniet.dk, accepterer du, at der gemmes cookies på din computer eller mobile enhed.
13.2. Disse cookies bruges bl.a. til at forbedre brugeroplevelsen og til at vise relevant markedsføring.
13.3. Du kan altid slette dine cookies via din browsers indstillinger.
14. Klageadgang
14.1. Hvis du ønsker at klage over et køb, beder vi dig først kontakte os på info@elevkompagniet.dk.
14.2. Er vi ikke i stand til at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg — se mere på forbrug.dk.
14.3. Er du bosiddende i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageplatform: ec.europa.eu/odr.
15. Lovvalg og værneting
15.1. Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret.
15.2. Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de ordinære danske domstole.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på info@elevkompagniet.dk eller +45 51 94 69 99. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer.